Med rettidig omhu op til 100-års-dagen for den uopslidelige ”Tango Jalousie” 14. september i år har forlaget Multivers udsendt en overskuelig biografi om komponisten Jacob Gade, og i hænderne på forfatter Toke Lund Christiansen er Gades liv - trods korrekturmæssigt sløseri - skildret med både ild og passion, som den komposition, der gjorde ham berømt.
Bertel Krarup har begået en præcist formidlet bog om komponisten Jørgen Bentzon, som i mellemkrigsårene var en ganske usædvanlig begavelse i dansk musik, men som led en krank skæbne og i dag er næsten glemt.
Forfatteren Henrik Engelbrecht har begået en anbefalelsesværdig og velfortalt biografi om Axel Schiøtz, der giver den berømmede og højtelskede sanger og stemme velfortjent og nuanceret taletid.
Når vi synger fremstår som en vigtig og velargumenteret bog om fællessang med bidrag fra fagfolk og praktikere, der brænder for at bruge musik og sang i en højere sags tjeneste med betydning for både skole og samfund.
Den officielle jubilæumsbog om DR er en flot og ofte underholdende bestillingsopgave, men også mærkeligt ufokuseret og helt bogstaveligt tonedøv.
Bob Dylan-kenderen Johannes Andersen fortæller i en ny bog om sit personlige forhold til barden. Det er stedvist mildt underholdende, men der bringes intet nyt til torvs.
Stærkt skuespil, et overvældende produktionsdesign og ikke mindst det sitrende soundtrack af Dylan-sange levendegør filmen A Complete Unknown om den unge Bob Dylans udvikling til cool samtidsikon med en ny retning for musikken.
En ny bog om provinsens klassiske musikkritik har et sympatisk ærinde, men tynges af uskarp redaktion, en for registrerende tilgang til sit emne og mangel på dybere refleksioner.
Forfatteren Jens Hesselager har begået et sprudlende og nuanceret portræt af komponisten C. E. F. Weyse, som er kendt for sine melodier til danske sange, men som fortjener opmærksomhed for et langt bredere virke.
Anne E. Holm har skrevet en letflydende og omhyggelig bog om den modernistiske komponist Axel Borup-Jørgensen, der både som person og i musikalsk henseende var helt sin egen.
To nye bøger af henholdsvis Rasmus Skov Borring og Per Krøis Kjærsgaard sætter fokus på fællessangen i Danmark som kilde til folkeoplysning, fælles historie, samvær, kulturmøder og meget mere. Forfatterne har en stærk tro på fællessangens fremtid, men glemmer måske, at det meste af Danmark for længst er holdt op med at synge.
Komponisten, forfatteren og mønsterbryderen Karl Aage Rasmussen serverer i Djævelens gaffel veloplagte erindringer om et usædvanligt liv bag brilleglas og nodeark, fuldt af almenmenneskelige erfaringer og sansede detaljer.
Blokfløjtevirtuosen Michala Petris erindringer er nok den formative historie om hendes udvikling til musiker på højeste niveau, men er først og fremmest en indtrængende beretning om omkostningerne ved en streng og isoleret musikalsk opdragelse, og vejen til en mere frigjort og selvstændig tilværelse.
Forskeren Svend Hvidtfelt Nielsens tobindsværk om dansk musikteori fra 1800-2020 kan virke lammende i sit omfang og i sin detaljegrad, selv for den specialiserede fagperson. Men værket er en beundringsværdig og dybdeborende kraftpræstation, der vil stå som en milepæl i dansk musikteoris historie.
I bogen Øjeblikkets evighed dyrker Rued Langgaard-eksperten Esben Tange en intuitiv og symbolsk fortolkningsmetode for at nå ned i dybere lag af komponistens mærkelige musikalske verden og dens relationer til samtidig kunst og digtning. Men er bogen en vej til et nyt og kvalificeret møde med Rued Langgaard?
Pianisten Christian Westergaard og seks sangere ryster glemslens støv af Herman D. Koppel på seks flot producerede digitale albums, udgivet af Dacapo Records. Her præsenteres en skatkiste af væsentlige klaverværker og solosange fra Herman D. Koppels hånd, som for en stor del var gledet ind i mørket. Udgivelsen står som endnu et vidnesbyrd om Christian Westergaards kunstneriske format.
Musikjournalisten Karina Edlund Jensens lille bog om Kashmirs nyklassiker af et rockalbum The Good Life, præsenterer med ny research og interviews en interessant fortælling om den langstrakte tilblivelse af det markante album, mens behandlingen af selve musikken og teksterne til gengæld bevæger sig på overfladen.
Teologen og musikhistorikeren Jørgen I. Jensen sætter i et nyudgivet kæmpeudvalg af tekster og artikler en tyk streg under sin status som levende formidler, original musikskribent og iagttager af tidsånden. Han er optaget af forholdet mellem traditionen og det moderne både i musikken, kulturen og teologien, og så har han en evne til at vride nye detaljer og betydninger ud af de værker, han skriver om.
I bogen Musik & sundhed undersøger musikhistoriker og musikterapeut Lars Ole Bonde musikkens indvirken på os herunder individuel og kollektiv sundhed, musikoplevelser og musikudfoldelse, musikalske vaner og mønstre. Bogen afdækker disse års mange aktiviteter indenfor feltet, og den indbyder til refleksion over musikkens betydning og muligheder i nutidens samfund.
Forfatteren Eva Hvidt har skrevet en indsigtsfuld bog om den kompromisløse komponist og det komplekse menneske Ebbe Hamerik, der var med til at præge dansk musikliv i første halvdel af det tyvende århundrede - en bog, som dog også efterlader blinde punkter i portrættet af komponisten, ikke mindst hvad angår hans forhold til nazismen i 1930’erne og 40’erne.
I en ny bog sætter Henrik Marstal danskheden i den nationale sangskat til debat med en række aktuelle musikalske analyser. Det er et emne, der ofte kan få folk op i det røde felt, men bogen skærper lysten til at aflytte betydningslag og betydningsskred i kendte fædrelandssange, for dette fælles gods er et vigtigt omdrejningspunkt for diskussion af forskellige tilhørsforhold og holdninger til det nationale.
Den originale forfatter Svend Åge Madsen er ikke blot romanforfatter, men også dramatiker. Og i et ambitiøst bogprojekt behandler Anker Gemzøe samtlige dramatiske værker i Madsens produktive forfatterskab. Bogen er metodologisk gennemført og sprogligt præcis, men meget stof er presset sammen på siderne, og det rejser spørgsmålet, hvem bogen egentlig er henvendt til.
Munch-Hansens bog Lyden af solen beskæftiger sig med musikkens evne til at pege ud over sig selv, og forfatteren mener, at ”musik kan gøre os klogere på kristendommen med dens mysterier og eksistentielle temaer …, hvis vi lader den tale til os som en del af livet frem for at blive i den snævre opfattelse, at musik udelukkende er en slags underholdning eller forskønnelse af tilværelsen”.
Forfatteren Lisbeth Ahlgren Jensen gør et fornemt stykke arbejde med at formidle historien om den oversete, men væsentlige guldalderkomponist Johannes Fredrik Frøhlich - en både selvbevidst, musikalsk altædende og flittig skikkelse i dansk musikliv, hvis værker kalder på opførelser i dag.
Komponisten Poul Ruders har begået en lille, vidtfavnende og levende formidlet bog - en slags opfølger til hans tidligere selvbiografi. I denne nye udgivelse fører Ruders læseren ud i verden, og man bliver klogere på hans musikalske univers, hans værker og personlighed.
Forfatteren Henrik Marstal har bidraget til serien Tænkepauser med en indholdsrig og velskrevet pamflet om rockmusikkens storhed og fald, som også provokerer til modsigelse for sin generaliserende, kønstematiske dagsorden.
Den ny Carl Nielsen-biografi er et epokegørende værk, der trækker det mytologiske panser af Carl Nielsen og nuancerer det billede af nationalkomponisten, som eftertiden skabte et monument af. Bogen afdækker nye områder af Nielsens liv og virke, og placerer ham som komponist i en bredere, europæisk kontekst.
Christine Canals-Frau har begået et alsidigt portræt af komponisten Poul Schierbeck, manden bag melodierne, vi kender. Han skrev bl.a. ”I Danmark er jeg født” og ”Det er i dag et vejr”, men han foldede sig også ud på andre måder bl.a. som organist, debattør, lystfisker og legebarn.
Musikanmelderringen har udsendt en vidtfavnende antologi, der tager pulsen på den klassisk-musikalske musikkritik, hvis faglighed og eksistens er presset af tidens kulturelle og mediemæssige udvikling, men som historisk har spillet en væsentlig rolle for musiklivet, og fortsat bør gøre det.
Johann Sebastian Bachs seks Brandenburgkoncerter blev først alment kendt i kraft af grammofonpladen. Nu er nogle af de tidligste indspilninger med dirigenten Alois Melichar, som ellers hurtigt forsvandt fra plademarkedet, vendt tilbage på danske Danacord. De udgør en tidlig start på bølgen med historiske opførelser af barokmusik.
Den britiske forfatter og journalist Sophy Roberts har begået et litterært kup af en rejsefortælling om jagten på klaverer og en glemt musikkultur i det fjerne Sibirien. Det er en fascinerende, grum og dybfølt beretning om musikinstrumenters betydning for et land og dets mennesker.
Ny operabog guider læseren gennem en stor portion operaværkers ofte kringlede handlingsuniverser. Resultatet er flot, velskrevet og nyttigt, men er der behov for endnu en operaguide, og hvorfor ikke skrive mere om musikken?
Vivaldi (1678-1741) er et af den klassiske musiks allerstørste navne, skønt størstedelen af hans musik og selv de mest basale oplysninger om hans liv og virke først er først kommet for dagen i 1950’erne. I dag har Vivaldi status som en af barokmusikkens største mestre, på linje med de jævnaldrende Bach og Händel. Men mange opfatter forsat Vivaldi som en musikalsk letvægter, et syn på komponisten som afgørende revideres i Karl Aage Rasmussens biografi Et trangbrystet geni, der viser, hvorledes hans musik var nyskabende.
Ordmennesket Karl Aage Rasmussen tegner et troværdigt og velskrevet omrids af den bredt funderede, beslutsomme og musikalsk alsidige danske komponist og organist Diderik Buxtehude, hvis orgel- og kammermusik blev en væsentlig inspiration for Bach.
Det var komponisten Milton Babbitt, der i sin tid fik æren for den i musikkredse berygtede overskrift ”Who Cares If You Listen?”. Her 65 år senere har den lagt navn til Mikkel Thrane Lassens velturnerede og underholdende
essaysamling om eksperimenterende kompositionsmusik og avantgardetænkning.
I bogen Fællessang – fælles sag? tager Henrik Marstal og Lea Wierød Borčak temperaturen på fællessangen som en af vor tids store kulturfaktorer. Interessen for at synge sammen er på et historisk højdepunkt, men hvori består det musikalske fællesskab, og hvem er egentlig inkluderet?
Hvis du siger missetand … er den første bog om den righoldige danske børnemusiktradition. Gennem nye interviews med en række centrale kilder fortælles historien om en genre, de fleste har et forhold til – og om, hvordan både den pædagogiske og musikalske mode har udviklet sig gennem de sidste tres år, hvor børnemusikken herhjemme har afspejlet et særligt progressivt syn på både musikpædagogik og børn og børneliv i bredere forstand.
Bogens seks kapitler tager os gennem 1600-tallets Helsingør, Helsingborg og Lübeck i en tid, hvor kunsten nød godt af store indtægter fra Øresundstolden og af visionære folk, der forstod at investere i kunst og uddannelse. Vi kommer med ind i Buxtehudes nære hverdag og får indblik i hans kilder til viden og inspiration, fra barndom til voksenliv. Og vi får kapitler om tidens musikalske stil og praksis.
Med Larmen på Strøget udgiver Henrik Marstal den første større undersøgelse af 1960’ernes danske folk-scene. Bogen argumenterer for, at scenens kulturelle og musikalske betydning er så stor, at den bør tages langt mere alvorligt i musikhistorieskrivningen. På én gang var den en del af tidens amerikaniserede popkultur og den strategi for at fremme dansk kulturarv, som prægede debatten om velfærdsstatens fremkomst først i 1960’erne.
I marts lancerede Forlaget clemmerdu en ny bogserie, Musik &…, der foreløbigt rummer tre bind: 1. Jens Henrik Koudal: Musik & nationalitet – om nationalhymner. 2. Henning Kirk: Musik & alder – om musik og sang gennem livet. 3. Finn Gravesen: Musik & gåsehud – om tritonus, djævelen i musikken.
Forlaget Multivers præsenterer de første fem bind i sin store serie af tætte små monografier om centrale danske albums. 1. Henrik Marstal: Kim Larsen: Værsgo. 2. Jan Poulsen: Sods: Minutes To Go. 3. Michael Gonzalez: Anne Linnet: Marquis de Sade. 4. Niels Fez Pedersen: Malk De Koijn: Sneglzilla. 5. Nanna Balslev: Natasja: I Danmark er jeg født.
Emil Reesen (1887-1964) var den populære altmuligmand i dansk musik. Han er i dag bedst kendt for sin operette Farinelli, men komponerede alt fra revyviser til raffinerede orkesterværker og balletter. Samtidig havde han en dirigentkarriere på højeste niveau, der gjorde ham til en af de kendteste danskere i radioens guldalder.
Jens Cornelius’ bog er den første større fremstilling af Emil Reesens biografi.
Hortense Panum (1856-1933) er Danmarks første store kvindelige musikhistoriker. Allerede i 1897 udgiver hun første bind af Illustreret Musikhistorie, senere bidrager hun med stort set alle de faglige artikler til Musikhistorisk Lexikon, der udkom i flere oplag. Over hele landet var hun kendt for sine foredrag om musikhistoriske emner ledsaget af eksempler udført af lokale eller medbragte musikere. Lisbeth Ahlgren Jensens bog er den første større fremstilling af Hortense Panums biografi.
Haydn er alle vegne for tiden. Herhjemme gør bl.a. Underholdningsorkestret med Adam Fischer et stort arbejde for at fremme kendskabet til Haydns originale og mægtige oeuvre med årlige Haydn-festivaler og indspilning af hans sidste 24 symfonier. Og udgangen af 2022 bød på en biografisk mosaik om mesteren af Henrik Møller Jensen.
Opera er for alle. Det er hovedbudskabet i denne bog, der klæder os på til at forstå hele operaens væsen. Fra spændende historiske beretninger om berømte komponister og deres samtid, om genrer og temaer gennem tiden, teatre og traditioner. Til en munter og letforståelig gennemgang af handlingen i 27 berømte operaer af Mozart, Rossini, Verdi, Puccini, Wagner og mange flere.
Vagn Holmboe er den store danske komponist i generationen mellem Carl Nielsen og Per Nørgård, især som symfoniker og komponist af strygekvartetter. Imidlertid har afgørende sider af Holmboes liv og værk indtil nu været ukendte for offentligheden. Thomas Michelsen har som den første fået adgang til Holmboes private breve og dagbøger, der åbner for en verden af buddhistisk inspireret filosofi og en indsigt i et ekstremt fokuseret og determineret menneske.
Wagners verden søger at give en forståelse af komponistens operaværk gennem en belysning af personen Wagner og hans udvikling som kunstner formet af den meget foranderlige verden, der omgav ham, og som ledte til den tidløse musik, han komponerede.Især mødet med Arthur Schopenhauers filosofi i 1854 og det forrygende ven- og senere fjendskab med filosoffen Friedrich Nietzsche blev afgørende for Wagners kunst.
Henrik Marstal præsenterer den første monografi om Mercyful Fates 'Don't Break the Oath' i den klassiske serie 33 1/3 fra forlaget Bloomsbury, hvor hver udgivelse tager et klassisk album under behandling. De syv kapitler omfatter: en biografi, en redegørelse for indspilningen af albummet i København i 1984, analyser af albummets sataniske aspekter, af musikalsk satanisme, af forsangerens ansigtsmaske, samt opsamlinger om queer-satanisme og hegemonisk maskulinitet.
Selskabet for Dansk Teaterhistorie har påbegyndt udgivelsen af en serie med 50-60 sider lange hæfter om teatrets forskellige genrer. De to første handler om hhv. ballet og opera i Danmark. Det første er forfattet af Erik Aschengreen, Danmarks nok førende balletskribent, det andet af Nila Parly, ph.d. i musikvidenskab med erfaringer fra både opera og ballet.
Tekla Griebel Wandall var en stor og alsidig begavelse, der i sin ungdom havde medgang og succes. Men som kvinde i et fag, der dengang var totalt domineret af mænd, oplevede hun også stor modgang, og da hun måtte forsørge sin familie, var karrieren svær at holde fast i. Alligevel fortsatte hun med at komponere hele livet. Dette er den første bog om hende nogensinde.
Den Jyske Opera fylder 75 år, og bogen ”Hele Danmarks Opera” tager læseren med på en rundfart gennem årene, der er gået. Dirigenter, komponister, instruktører, solister, korister og andre medarbejdere fortæller personligt og farverigt om deres oplevelser med at bringe hele Danmarks opera ud til små og store destinationer.
Finn Høffding (1899-1997) var en nøglefigur i dansk musik med et usædvanlig bredspektret virke som pædagog, igangsætter og organisator. Fra slutningen af 1920’erne til midten af 1950’erne var han tillige en af de førende komponister herhjemme. Hans initiativer satte sig dybe spor i musiklivet og har vigtige aflæggere den dag i dag.
Den britiske musikkritiker og kulturjournalist Andrew Mellor har været bosat i København siden 2015. I sin nye bog om nordisk musik og kultur giver han den formentlig første engelsksprogede præsentation af landenes og egnenes dybere kulturelle egenarter og fællestræk, af sprogenes musik, af naturen og landskabets betydning for musikkens identitet.
Som lytter til podcastserien Jazzkonversationer bliver man vidne til en række både lærde og underholdende samtaler mellem Jens Rasmussen, der primært har lytterens og akademikerens indgangsvinkel til jazz, og Fredrik Lundin, der kommer med musikerens bagage og ører.
Allerede 19 år gammel debuterede Leif Kayser med en symfoni, der fik flere til at hylde ham som Carl Nielsens efterfølger. I dag er han nærmest overset, skønt hans kompositioner omfatter næsten alle genrer og besætninger. Kun en række værker fra hans meget store orgelproduktion spilles stadig.
Jonas Olesens Pionerer & outsidere – Dansk elektronisk musik 1928-1980 er den samlede fortælling om den elektroniske musiks fremkomst og opblomstring i Danmark. I bogen møder vi klassisk uddannede komponister som Else Marie Pade, Jørgen Plaetner og Fuzzy, men også en lang række ukendte amatørkomponister, der eksperimenterede med spolebåndoptagere og byggede egne instrumenter. En væsentlig og farverig, men stort set glemt og ubeskrevet del af dansk musikhistorie.
John Tchicai (1936-2012) var en unik figur på den danske og internationale jazzscene. Han lavede ikke blot en forrygende masse spændende musik, men forenede ofte sit musikalske univers med fx digtning, happenings, dans og teater. Musikalsk set tog Tchicai afsæt i de typiske ingredienser fra den amerikanske ’60’er-freejazz, men udviklede sig hele tiden, idet han bl.a. inddrog træk fra afrikanske og andre ikke-vestlige musikkulturer.
Bernhard Christensen (1906-2004) var den første danske komponist, der inddrog jazz i sine værker, og han blev pioner inden for en ny musikpædagogik, der byggede på rytmisk musik. Med bl.a. sine melodier til Poul Henningsens revy var han med til at etablere et musikkulturelt grundlag, der har haft bærekraft langt frem i tiden.
Barokmusik – det er først og fremmest Bach, Händel og Vivaldi fra første halvdel af 1700-tallet. Sådan er vi vant til at tænke. Men i de godt hundrede år mellem Monteverdi og Bach – i ”den tidlige barok”, som den er blevet kaldt – befinder sig adskillige geniale og originale, som kun sjældent er blevet beskrevet på dansk.
Den østrigske 1800-talskomponist komponist Anton Bruckner er en af musikhistoriens store og betydningsfulde skikkelser, idet han med et egenartet tonesprog i sine monumentale symfonier er med til at bane vejen for det tyvende århundredes musik. Beethoven var hans umiddelbare forbillede, men hans ældre samtidige Wagner er en lige så vigtig inspirationskilde. Peter Ryoms bog er den første dansksprogede monografi om Bruckner.
Alle med en hverdag i Danmark har et forhold til klokker, det være sig kirkeklokkerne der ringer solen ned og kimer før en helligdag, Københavns Rådhus’ timeslag før 12-Radioavisen etc. Klokker kalder os sammen og minder os om tiden. I Danmark har vi ca. 4.100 kirkeklokker, og 2.500 af dem sidder i klokkespil. Forfatteren guider os gennem klokkespillets 400-årige musikhistorie og kulturhistorie fra Chr. IV til i dag.
Med sine 656 sider og en vægt på godt og vel 1,5 kg bliver Henrik Engelbrechts Opera i Danmark. 1634-2005 selve hovedværket om sit emne. Han taler til og skriver for et bredt, operainteresseret publikum og gør det med både substans og vid. Man er i godt selskab med fortælleren i Opera i Danmark, og man følger ham villigt ud i alle emnets kroge og afkroge.
Jens Hesselager giver i sin nye bog Musik i Danmark – den korte historie et overblik over den musikalske udvikling i landet, den første samlede beskrivelse i over 40 år. Også musiklivet på Island, Færøerne og i Grønland kommer med og alle genrer fra oldtiden til Shu-bi-dua. I tidens ånd inddrages også kønsdebat og koloniherrekritik.
Mikkel Thrane Lassens Sjostakovitj – en sovjetkunstner præsenterer den første store dansksprogede biografi om Sovjetunionens mest betydningsfulde komponist, om hans private og offentlige liv, om hans værk, og om hvordan opfattelsen af ham i både Øst og Vest konstant har skiftet og fortsat er under forandring.
"Haydn, Mozart og Beethoven" siger vi, men treenigheden er nok lidt af en tilsnigelse. Haydn er den tredje mand. Opfattelsen af ham som genial, men harmløs og ofte mere muntert-ligetil end vedkommende, er sejlivet. Men da den 24 år yngre Mozart tog afsked med det timelige, var Joseph Haydn en ubestridt førerskikkelse. Og sandt nok: hos Haydn begynder historien om den moderne koncertsalsmusik!
Thorvald Aagaard og Oluf Ring står bag mange af de mest elskede melodier fra den danske sangskat. De viede deres liv til den folkelige sang, og sammen med Carl Nielsen og Thomas Laub stod de i 1922 for den første udgave af Folkehøjskolens Melodibog. Denne bog fortæller for første gang historien om Aagaard og Rings liv og om deres fælles drøm om at få musikken og sangen ud til folket.
Tenor- og altsaxofonen hører traditionelt til de instrumenter, der specifikt forbindes med jazzmusikken. Sopransaxofonen med dens karakteristiske sprøde klang har – i det mindste i lange perioder - spillet en mere tilbagetrukket rolle. Forfatteren præsenterer den første dansksprogede historiske monografi om nogle af instrumentets mange fremragende udøvere.
Bag den kryptiske titel "Gunnar Berg Gaffky's" gemmer sig en digtsuite af digteren Jørgen Wassilefsky, inspireret af Gunnar Bergs voluminøse værk for soloklaver Gaffky's. Med grundige efterord om komponisten og musikken af Jens Rossel.
Forfatteren guider læseren igennem 75 klassiske værker og formidler en endnu større musikoplevelse i koncertsalen eller derhjemme. Udvalget strækker sig over 200 års musikhistorie – fra Vivaldis De fire årstider over Smetanas tonedigt Moldau til Gershwins jazzede oplevelser i En amerikaner i Paris.
Flagskibet indenfor udgivelse af ny dansk partiturmusik, Forlaget Edition-S. (tidligere kendt under navnet Samfundet til Udgivelse af Dansk Musik) fyldte 150 år i 2021 og har i den anledning udgivet en antologi med 10 essays, der genbesøger gamle historier fra den klassiske musik i Danmark og undersøger det landskab, der åbner sig med den musik, der er komponeret i nyere tid.
Otto Malling (1848-1915) var en særdeles prominent skikkelse i dansk musikliv i generationen efter Niels W. Gade: dirigent, konservatoriedirektør, organist. Hans egen musik kombinerede den danske romantiske stil med træk fra især fransk musik. På sine ældre dage var han de konservatives bannerfører, og han blev en stærk modstander af Carl Nielsen og kirkemusikreformatoren Thomas Laub.
Med sine 15 operaer var Bent Lorentzen (1935-2018) Danmarks flittigste operakomponist, og det er i den musikdramatiske genre, han har ydet sit væsentligste bidrag til dansk musikhistorie. I det modernistiske miljø stod han isoleret, ikke mindst pga. sin personlige tolkning af, hvad musikalsk modernisme overhovedet vil sige.
Hvad er musik? At give et svar på dette spørgsmål har nok aldrig været vanskeligere end i dag, hvor musikken pga. den digitale udvikling er over alt og trænger ind over alt – omtrent som vand. Kaargaard foreslår, at vi i udgangspunktet ikke tænker musikken som det, den måtte være i sig selv, men som det, vi gør den til i alle de aktiviteter, der konkret har med musik at gøre: komponere, spille, danse, lytte, reparere grammofonen, stemme klaveret, flytte det, fløjte, bære keyboardforstærkeren, hente øl til trommeslageren osv.
Udgivelsen Peter Heise. The Song Edition består af 11 cd’er med indspilninger af alle Peter Heises sange for solostemme med klaverledsagelse. Pianisten Christian Westergaard er den kunstneriske kraft bag projektet, som i mangfoldighed og kvalitet savner sit sidestykke i dansk pladehistorie. Westergaard akkompagnerer selv alle de 18 medvirkende sangere.
Mogens Wenzel Andreasen
Fjeldstigning – billeder fra en kulturradikal skandale. Roman.
Borgen 2008, 204 sider
Victor Bendix (1851-1926) var en overordentligt velbegavet dansk komponist, pianist og dirigent, der spillede en afgørende rolle i vores musikliv i årene op til og lige efter år 1900. Hans musik opnåede i hans levetid en ikke ringe succes. Efter hans død forsvandt hans samlede produktion imidlertid hurtigt fra repertoiret og er ikke siden vendt tilbage.
Komponisten og dirigenten Paul von Klenau (1883-1946) var født i Danmark, men tilbragte det meste af sit voksenliv i Tyskland og Østrig. Han var ofte tilbage i sit fædreland, men det var tidens tyske kultur, han var mest fortrolig med, både senromantiske mestre som Wagner og Richard Strauss – og tolvtonekomponisten Arnold Schönberg og dennes elev Alban Berg.
I knap otte år - fra 1787 til 1795 - var den tyske komponist og dirigent Johann Peter Abraham Schulz ansat som kapelmester ved Det Kongelige Teater i København. På trods af det relativt korte tidsrum kom Schulz til at få væsentlig betydning for dansk musikliv og for udviklingen af den danske fællessang.
Set på afstand er komponisten, dirigenten og organisten Emil Hartmann (1836-1998) og hans musik ramt af en dobbelt skygge. Ikke blot blev den romantiske musikæstetik, som Emil Hartmann var en del af, tilsidesat i årene efter hans død til fordel for et mere moderne nøgternt ideal, repræsenteret af ikke mindst Carl Nielsens musik. Emil Hartmann blev også i sin egen tid underkendt i Danmark.
I årene 1600 til 1650 satte Johan Lorentz standarden for orgelbygning i Danmark med bygningen af talrige instrumenter. Henrik Fibiger Nørfelt har lavet en systematisk undersøgelse af resterne af de omkring 20 betydelige instrumenter i Danmark, Sverige og Nordtyskland og dertil samlet alt, hvad der har været muligt om Lorentz og samtidens æstetik vedrørende orgler.
Bentzons samlede produktion er ganske overvældende af omfang og så svimlende alsidig, at man bliver ganske stakåndet, selv hvis man blot medtager den traditionelle klassiske musik. Dertil føjer sig hans fluxus-værker, digtsamlinger, malerier, happenings, disputatser, biografier, romaner, fagartikler, kronikker, noveller og kortfilm. Og så var Bentzon noget så sjældent som en folkekær komponist.
Richard Strauss hører med på listen over helt store komponister, og hans operaer og symfoniske digte spilles over alt. Men mange nærer forbehold over for ham. Det begyndte allerede i samtiden, hvor Strauss nok oplevede store successer, men også stor kritik. I starten var han for avantgardistisk, derefter gjaldt han i mange årtier for at være for bagstræberisk. I den sidste del af sit liv fik han skyld for at figurere som musikalsk kransekagefigur i Det tredje Rige.
Bogen har fået undertitlen ”Den symfoniske mester”, men bogen beskæftiger sig også med andre af de genrer, Beethoven dyrkede. Vist var han symfoniens mester, men han var også klaversonatens og strygekvartettens mester, og Dürrfeld skriver udførligt om Beethovens arbejde med alle tre genrer. Dürrfeld har i det hele taget meget med i sin velskrevne og stofrige bog.
At publikums gunst kan være omskiftelig og uforudsigelig, er omdrejningspunktet for Thomas Milholts nye biografi Manden bag masken. Rossini og hans operaer (2020). Rossini var sin tids største operakomponist og skabte grundformen for 1800-tallets italienske opera, stadig tydelig langt op i Verdis produktion.
Lumbye og Tivoli er et førsteklasses prisme, hvorigennem man kan se en større historie udfolde sig. En kulturhistorie, en økonomisk historie, en politisk historie. Engelbrechts bog giver en stribe førsteklasses glimt af disse historier. Og den er, som en bog om Lumbye og Tivoli bør være, en fest at læse.
Karl Aage Rasmussen beskriver selv i sit forord det forbløffende fravær af en Händel-bog på dansk på trods af, at vi også herhjemme har oplevet en stor Händel-renæssance. Og på trods af, at vi her har med en af musikhistoriens helt store personligheder at gøre.
Historien om Sehested, Dalberg og deres store mandlige samtidige kan udlægges på flere måder. De fleste af dem handler – uundgåeligt kan man mene – om kønsforhold. Man kan vælge at fordybe sig i den skæve kønsfordeling, hvor Nielsen var stjernen og de to kvinder vandbærerne.
En fyldig og mangesidig bog er nødvendig, når den skal rumme en personlighed af enorme dimensioner. Og da Niels Viggo Bentzon netop er en sådan person, er Toke Lund Christiansens nye bog om den multikulturelle danske komponist, pianist og provokatør fremragende forfattet.
At en næsten ukendt dansk komponist deler efternavn med den kendteste af dem alle – det fører let til nogle mekaniske sammenligninger af de to, som er Ludolf Nielsen og Carl Nielsen. Deres livsløb har visse træk tilfælles, begge voksede op i et fattigt bondemiljø, begge blev yderst talentfulde komponister med rødder i landbokulturen, fynske for Carls vedkommende, sydsjællandske for Ludolfs
Paul von Klenaus (1883-1946) erindringer, der først nu er udgivet, 75 år efter at de er skrevet, er et vigtigt dokument om liv og kunst i en ond tid. Den danske komponist og dirigent Paul von Klenau levede det meste af sit liv i det Tyskland, der blev til Nazi-tyskland, og det var netop i 30’ernes og 40’ernes Tyskland, Klenau fik sine største successer, ikke mindst som operakomponist på nogle af tidens vigtigste scener.
Det er ikke mindst Henrik Marstals egen fortjeneste, at Else Marie Pade er trådt ud af de glemte komponisters rækker. Det var hans og Ingeborg Okkels’ portrætartikel i Dansk Musik Tidsskrift i 2001, som gjorde det klart, at vi havde fundet ‘the missing link’ til datidens unge danske elektroniske komponister, som kastede sig over at udgive og remixe hendes hovedværker. Else Marie Pade blev udråbt som den unge generations ‘techno-bedstemor’ og ‘kultkomponist’.
Steen Chr. Steensens bog om komponisten August Enna 1859-1939, August Enna, blev udgivet i 2018 i serien Danske Komponister på forlaget Multivers. Bogens (143 sider) er udstyret både med udførlig værkfortegnelse, diskografi, litteraturliste, noter og registre over værker og navne. Det gør bogen til et godt opslagsværk. Derudover findes der både handlingsreferater og -analyser af sceneværkerne plus indgående analyser af musikken.
H.C. Andersen var et teatermenneske foruden så meget andet, han var rastløs, rejste rundt, holdt af musik, skyede ensomheden og gik gerne ud om aftenen, så det kan ikke undre, at han også utallige gange i sit liv fandt sin vej til operaforestillinger både herhjemme og i udlandet. Omkring tusinde operabesøg i et helt liv kan dokumenteres og 285 forskellige operaer.
Denne 350 siders lange og næsten A4-formats store bog om den svenske dramatiske sopran Birgit Nilsson (1918-2005) – udgivet i anledning af 100-året for BNs fødsel – er en omfattende, velinformeret og ganske underholdende bog om en af vor tids, ja måske alle tiders største operasangere fra vores broderland Sverige.
Sergej Prokofjev (1891-1953) var en af sin tids største russiske komponister. Og Karl Aage Rasmussens kærlighed til Prokofjev skinner tydeligt igennem hele bogens omfattende beskrivelse af komponistens liv og levned såvel som i de talrige værkkommentarer. Dertil er forfatterens fortællesprog en så stor lyst at læse, at bogen læses på kort tid.
Denne bog handler om en revolution – eller ret beset om en række fortløbende revolutioner – men i hovedsagen dén revolution, at det takket være radioen blev muligt for alle mennesker at opleve musik snart sagt overalt og hele tiden i et hidtil ganske uanet omfang. Bogen påviser med overbevisende klarhed, at radioens altovervejende hovedformål – i hvert fald i forhold til tidsforbrug – ikke er spredning af nyheder, reportager, debatter osv., men netop udbredelsen af musik.
Bogen handler om komponisten Carl Nielsen og billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen og giver en medlevende beskrivelse af ægteparrets samliv og kunst. Den er fokuseret på ægteparrets kunstneriske beskæftigelse og samarbejde, deres modsætninger, følelser og konflikter.
Levende billeder fra tiden op til 1900-tallets begyndelse har vi længe været tilskuere til. Lydoptagelser fra samme periode har ikke været tilsvarende tilgængelige. Men nu er det blevet muligt at rejse med ørerne tilbage til perioden, hvor København voksede hastigt fra beskeden stad til europæisk metropol med en dertilhørende selvbevidsthed.
Hvis man har blot en smule mere end overfladisk viden om dansk operahistorie i det sidste halve århundrede, ved man at der er et særligt kapitel, som kunne bære en overskrift som: ”Undergrunden – Kaja og Niels Pihl som operaentreprenører”. Dette kapitel har hovedpersonerne nu selv skrevet i form af ”Bogen om Undergrunden”. Det er en forunderlig og unik bog, som fortjener stor opmærksomhed, ikke mindst i fagkredse.
En spændende historie ”fra det virkelige liv” om social og kulturel prestige, om kulturel bevidsthed og selvbevidsthed – og om en gårdmandsfamilie i Nordvestsjælland, der gennem musikalsk interesse og udøvelse skaber sig et image på egnen, som placerer den i særklasse i det sociale hierarki.
Operaens historie i guldalderens København kan passende fortælles med udgangspunkt i Det kgl. Teaters opførelse af Mozarts ’Cosi fan tutte’ 1798. Den blev en eklatant fiasko, og historien herefter handler ikke mindst om den fremadskridende kamp om modernisering af repertoiret. Teatrets stab af skuespillere og efterhånden også enkelte uddannede sangere har næppe nået meget ud over det middelmådige, hvorimod Det kongelige Kapel i hele den omhandlede periode må siges at have været fremragende.
Øvelse gør mester, siger forfatterne, og talent forpligter, og så nikker vi bekræftende, for vi har hørt det så mange gange før. Men nej, så let slipper læseren ikke. Forfatterne vil provokere. Det er et stort emne, de har fat i. Bogen serverer ikke bare fakta. Forfatterne vil have læseren til at lytte og tænke efter lige som i musikken. For selvom vi mennesker godt kan lide at høre det, vi gerne vil høre, så rummer musikken mange samtidige fortællinger.
Bogens titel – ”Blev Sjostakovitj misforstået både i øst og i vest?” – kaster i sig selv nye spørgsmål af sig: Blev Sjostakovitj forstået både i øst og i vest? Og hvor rummeligt skal selve begrebet ”(mis)forstået” tolkes. Skal man som musikinteresseret eller almindelig borger forstå en komponist og vedkommendes liv og værker? Blev Beethoven tilsvarende forstået eller misforstået? Og hvad med alle de andre komponister?
Med Richard Wagners Nibelungens Ring afslutter Henrik Nebelong sin række af kommenterede oversættelser i Den danske Wagner-serie. Der er tale om en oversættelsesmæssig bedrift og et vigtigt bidrag til den danske Wagner-litteratur.
Komponisten Karl Aage Rasmussen er den flittigste musikbiografiske skribent herhjemme med bøger om Schumann, Mahler, Cage, Gershwin, Bach og Tjajkovskij, og i det sene forår kom så lykkeligvis denne første monografi om Brahms skrevet på dansk. Lykkeligvis fordi det forekommer særligt påtrængende at få noget mere dybtgående og nuanceret at vide om denne gådefulde og umådeligt populære komponists liv og musik.
Thomas Mann var – i flere betydninger af ordet – en dybt musikalsk forfatter. Helt elementært viser musikinteressen sig ved, at flere af hans romaner, noveller og essays handler om musik og et af de absolutte hovedværker, Doktor Faustus(1947) om en komponist. Men hertil kommer, at han i sine værker ofte brugte kompositionsprincipper, han havde lånt fra musikkens verden. Bl.a. anvendte han en ledemotiv-teknik, inspireret af den komponist, han følte sig tættest forbundet med i et livslangt, men til tider anstrengt forhold: Richard Wagner.
Bøger om store kunstnere plejer at få suffikset ”Liv og værk”. Gravesen og Faurholt kalder det store hovedafsnit (næsten halvdelen af bogen) ”Værk og liv”, idet der om Kai Normann Andersen selv er meget lidt at fortælle. ’Den sky romantiker’ kalder de ham, og under læsningen opdager man også hurtigt, at det med ’sky’ passer godt.
En antologi på 400 sider med 12 bidrag til emnet populærmusikken i Danmark siden årtusindskiftet. Bogen forsøger at omfatte den myriade af genrer, stilarter, moder og konkrete musikudgivelser, -optrædener og -oplevelser, som udgør populærmusikkens vidtstrakte felt’.
Knudåge Riisager (1897-1974) var en af 1900-tallets betydeligste danske komponister, og de bedste af Riisagers værker er for gode til at blive glemt. Men bortset fra balletentusiaster er han i dag næppe et stort navn for mange. Det vigtigste stof i dette tobindsværk er de detaljerede værkgennemgange. Selv for fans af komponisten vil det meste have nyhedens interesse.
Var Tjajkovskij et dybt originalt geni eller blot en ”salonkomponist i overstørrelse”. I sin bog Sindets ekko – Pjotr Tjajkovskij i lys og skygge belyser Karl Aage Rasmussen dette spørgsmål. Han fokuserer på Tjajkovskijs biografi og inddrager her kildemateriale, der først er fremkommet efter Sovjetunionens opløsning i 1989-90. Der er i mindre grad tale om egentlige musikanalyser, men de få afsnit, hvor Rasmussen går tættere på hovedværkerne, er til gengæld skarpsindige og særdeles givende for læseren.
Den første biografi på dansk om en af de største symfonikere i 1900-tallet. Bogen gennemgår hans værk og personlighed og giver en detaljeret beskrivelse af den unge finske nations kulturelle gennembrud, for hvilket Sibelius er blevet et mægtigt symbol.