Med Christine Canals-Fraus bog om Poul Schierbeck fejrer Multivers et lille jubilæum i serien Danske Komponister; den tyvende biografi i rækken er tilmed en velskrevet og veltilrettelagt en af slagsen.

Vi kender Schierbecks sange. Vi kan mene, at I Danmark er jeg født burde være landets nationalsang, især på Schierbecks melodi, men den kan ikke skråles af 35.000 mennesker i Parken, så vi holder fast i Dar ær et øndigt laand! Vi kan mene, at Kim Larsen for altid ødelagde Det er i dag et vejr – et solskinsvejr! med sin fladfodede version, men den vil aldrig helt kunne trampe Schierbecks oprindelige forårskåde lethed ned. Kort sagt, vi kender sangene. Men kender vi manden bag?

Det rettes der op på med en biografi, som tegner et billede af komponisten, organisten, debattøren, underviseren, lystfiskeren og legebarnet Poul Schierbeck.

Det giver god mening at disponere det biografiske stof ind mellem værkgennemgange startende med barndom, ungdom og dernæst de tidlige kompositioner etc. Værkgennemgangene er holdt i et let forståeligt sprog og vil være tilgængeligt for en bred læserskare. Der er ingen nodeeksempler, og det savnes egentlig heller ikke.
Bagest i bogen findes diverse udtømmende registre og lister, som det sig hør og bør. Diskografien er overraskende kort, og det kan komme bag på en lytteglad læser, hvor vanskeligt det er at finde streamingmuligheder af Schierbecks musik.

Hvad øret ikke kan finde online, kan øjet muntre sig med i bogens ti velvalgte illustrationer; fra et kært foto af Poul 4 år med kjole og tromme til den velvoksne lystfisker Poul med to velkomponerede gedder. Derimellem klassiske og stilfulde Elfelt-fotoportrætter af komponisten Schierbeck med venligt-determineret blik og blød hat. Som mand, så musik. Legesyg, humoristisk og poetisk indsigtsfuld og samtidig stilsikker og velovervejet.

Kapitlet om den franske inspiration er også interessant, både i forhold til Schierbecks personlige udvikling og til betydningen for det københavnske musikliv og videre ud i landet derfra. Der var en arv at løfte efter Carl Nielsen, og som trofast Nielsen-elev er Schierbeck ofte blevet beskyldt for ikke at falde langt nok fra stammen. Den franske inspiration fra Fauré, Ravel og ikke mindst Roussel løftede dog i nogen grad Schierbeck og hans generation ud af det store æbletræs skygge og tilføjede sprogligt, klangligt og kompositorisk nyt. Med Chant de Viking (Grundtvigs Bjarkemål i Verriers franske gendigtning) løftedes også mellemkrigstidens nationale navlepilleri ud i en international sfære. Og derfra kom impulser tilbage til nye klangmuligheder og instrumentationsideer, som vi ikke så hos Nielsen. Christine Canals-Frau samler trådene og forener indsigtsfuldt det historiske med den musikalske materie.

Bogens vægtigste kapitler er gennemgangene af vokalværkerne, som også udgør langt størstedelen af Schierbecks oeuvre. Fra orgelbænken i Skovshoved Kirke var Schierbeck vant til at arbejde i krydsfeltet mellem ord og toner – det er kendetegnende for den gode kirkemusiker – og det er nok ikke tilfældigt, at hans vigtigste samarbejdspartnere talte stærke ordfolk som Marinus Børup og Alex Garff. Så lykkelige match af musikfolk, der kan læse en tekst, og tekstfolk, der kan skrive musik frem, er sjældne.

Et selvstændigt kapitel får hans opera Fête galante, som havde premiere 1. september 1931 på Det Kgl. Teaters Gamle Scene blot få dage efter at den nye scene, Stærekassen, var åbnet. I parentes bemærket kan man opleve Fête galante igen på Gamle Scene (10. og 11. marts 2025), når Den Jyske Opera kommer forbi på turné. Fête galante er hans eneste opera og en vigtig del af dansk operahistorie. Schierbeck selv kaldte sig ”først og fremmest Dramatiker”, oplyses vi om, men også ”Kirkemusiker med Liv og Sjæl” – et modsætningsforhold, der nok ikke eksisterer i helt samme grad i nutidens musikersyn, hvor en dygtig kirkemusiker netop sætter lyd på de store fortællinger i en nøje ”koreograferet scenografi” i en liturgisk setting.

Schierbeck vikarierede i sine unge dage på Holmens Kirkes orgelbænk, hvor Thomas Laub sad, og var på mange måder barn af en relativt stram kirkemusikforståelse. Meget har ændret sig til i dag, hvor kirkemusik gerne må være både farverig og rigt orkestreret, ligesom Fête galante. Og både i kirken og i operaen må man overveje, hvornår ordet underordner sig musikken, og omvendt.

Det er virkelig en skam, at vi kun har den ene opera fra Schierbecks hånd. Måske havde han lidt for travlt med de betalte bestillingsopgaver f.eks. med at skrive kantater til diverse anledninger. Men arbejdet hermed betød både levebrød og synlighed og vidner måske også om Schierbecks arbejdsmoral og effektivitet. Man sender som regel sin bestilling derhen, hvor man ved, at jobbet bliver gjort både godt og til tiden. For det blev det. Det er dog ikke ofte, man ser en Schierbeckkantate på plakaten i dag. Måske skulle DKDM overveje at opføre hans Kantate ved indvielsen af Statsradiofoniens koncertsal (11. september 1945) i 80-året for indvielsen af salen på Rosenørns Allé i september 2025?

Christine Canals-Frau har skrevet en bog, der kommer alsidigt omkring manden bag melodierne, vi kender. Et fint vidnesbyrd, rundhåndet drysset med rammende citater. Schierbeck finder man i dag på Holmens Kirkegård lige over for Peter Heise. Canals-Frau runder af med Leif Kaysers mindeord til sin gamle lærer: ”Hans timer var fest og inspiration, fordi de var en del af hans liv”.