Thomas Jensen (1898-1963) var nok en af de betydeligste danske kapelmestre nogensinde, skønt han hurtigt forsvandt ud af offentlighedens hukommelse. I juni 2021 lancerede pladeselskabet Danacord imidlertid en serie, der juli 2022 foreløbig omfatter 13 dobbeltalbum under signaturen The Thomas Jensen Legacy. Forfatteren fortæller om fænomenet Thomas Jensen og dykker ned i det rige materiale.

Tv-seriernes titelsekvenser har ændret sig afgørende inden for de seneste små tyve år både i udformning, betydning, længde og placering. Palle Schantz Lauridsen undersøger udviklingen, idet han henter sit  analytiske materiale i fire tv-serier, der på forskellig vis tager afsæt i Arthur Conan Doyles fortællinger om Sherlock Holmes.

Sjostakovitjs musik opfattes af det vestlige publikum meget ofte som kommentarer til statens og kommunistpartiets gøren og laden. Er hans værk loyalt og sympatisk indstillet over for styret, eller er der snarere tale om en skjult kritik af samme? Er det noget, vi kan høre i musikken? Og er det en vigtig diskussion for os som lyttere af Sjostakovitj?

Hans-Arne Hausted undersøger forskellen i spillemåden mellem dansk og svensk spillemandsmusik og sætter fokus på rytmefornemmelse og forsiringspraksis. Undervejs gør han sig betragtninger over overleveringen af melodimateriale, videreførelsen af spillestil og begrebet "tradition", som altid har spillet en stor rolle i spillemandsmiljøets selvforståelse.

Der findes ikke en én-til-en oversættelse fra node til klingende musik, men noderne sætter en ramme, inden for hvilken musikeren kan bevæge sig, ”interpretere” siger vi. Men forholdet mellem nodetekst og fortolkning er slet ikke så entydigt, som man skulle tro. Den anden halvdel af musikhistorien handler om det, der falder uden for rammerne, og om hvordan rammerne til stadighed er til forhandling og stadig flytter sig.

Musikken er godt for noget: musikken kan være terapeutisk, den kan formidle fællesskabsfølelsen, styrke børns udvikling af matematisk kompetence etc. Men for de allerfleste er musikken først og fremmest et gode i sig selv: Den har en iboende værdi, og det er den, Christian Kock søger at beskrive i sin artikel.

Arierne i Mozarts operaer hører til vort musikdramatiske arvesølv. Mindre kendte, men bestemt ikke af ringere kvalitet, er hans koncertarier. Nogle er skrevet direkte til koncertbrug og skræddersyet til bestemte sangere, andre er tilkomponeret som indlæg til andre komponisters operaer. Artiklen kommenterer arierne i kronologisk rækkefølge.

Miles Davis’ album ”In A Silent Way” er skelsættende i jazzrockens historie. Artiklen gør rede for de egenskaber, der samlet set udgør værkets musikalske stil, og søger at afdække, hvorledes de hver for sig og i forskelligt tempo blev integreret i Davis’ musikalske udtryk fra 1965, hvor han indspillede albummet ”E.S.P.”, og frem til 1969, hvor “In A Silent Way” blev til.

Bent Lorentzen (1935-2018) er en af Danmarks mest produktive operakomponister. Artiklen giver den første samlede fremstilling af hans musikdramatiske værker i perioden 1963-1995, hvor han også er en signifikant figur i tidens institutionelle og musikpolitiske forhold.

Brahms og Wagner uden vibrato? Ja, sådan spillede orkestrene faktisk i komponisternes egen samtid, og efterhånden som dette bliver udforsket, lader moderne orkestre og dirigenter sig inspirere heraf. Der er – på mange måder – stor forskel på det, som var symfoniorkestrenes klanglige ideal og almindelige praksis helt frem til Mahler, og det, vi i dag i alle medier tager for givet. Det gør forfatteren rede for sin artikel under anvendelse af et væld af video- og lydeksempler.

Artiklen giver et bidrag til fortællingen om komponisten Bent Lorentzens barndom og ungdom. Teksten er baseret på storebroren Jens Jørn Lorentzens (“Sjørn”) notater, på materialer fra familiens arkiver, på komponistens egne håndskrevne erindringsglimt med titlen Memoirer, og på flere interviews med Bent og med Sjørn og hans hustru Dorthe.

Langfredag 1724 blev den første af Johann Sebastian Bachs passioner, Johannes-passionen, uropført i Leipzigs Nikolaikirke. Hvad hørte menigheden, hvad tænkte de, hvad gik gennem hovedet på dem i løbet af de omkring to timer en opførelse varer? Vi har ingen kilder. Forfatteren forsøger at skrive sig ind på begivenheden under en musikalsk, historisk, biografisk og teologisk synsvinkel.