Martin Bigum vil være kendt af de fleste som malende billedkunstner, multikunstner, paneldeltager i DRK’s kunstquiz m.m. - på det seneste også romanforfatter. Gennem hele sin karriere har han lyttet til musik, når han malede. Der har været mange favoritter. Men i 1993 måtte han simpelthen slippe penslen, da han blev præsenteret for Arvo Pärt. Det ændrede hans kunst og hans verdenssyn.

Med afsæt i originale kilder til den ikoniske koncert i København 1961, ”Jazz og europæisk tradition”, viser Christian Munch-Hansen, hvordan Finn Savery blev en pionerskikkelse inden for den såkaldte Third Stream-musik i Danmark, en tradition for at sammensmelte jazz og klassisk musik, der lever videre den dag i dag i Danmark som internationalt.  

Som en af meget få komponister har Finn Savery komponeret lige hjemmevant inden for klassisk og moderne partiturmusik, jazz og elementer af populærmusik. Erik Christensen giver det brede overblik over Saverys vidtfavnende karriere, der spænder over mere end seks årtier og afspejler vigtige tendenser i efterkrigstidens musikalske udvikling.

Schuberts sangcyklus Winterreise er en af genrens første og største mesterværker. Temaet er ulykkelig kærlighed, men i en usædvanlig modus: Det er sket, hun har svigtet, og teksten er næsten renset for tilbageblik. Det drejer sig ikke om fortvivlelse, men om meningsløshed. Som lyttere følger vi jeg’et gennem 24 sange på den formålsløse vandring mellem steder i vinterlandskabet, og det er, som om han selv er fastfrosset i et vinterligt stemningsleje.

At musik betyder noget særligt i mine bøger er en voldsom underdrivelse. Overalt forekommer der referencer til og beskrivelser af musik, og de strækker sig fra den klassiske kompositionsmusik til popkulturens som regel noget mere lettilgængelige toner og jazzens måske efterhånden lidt hengemte eller hemmelige felt. Indimellem tænker jeg over, hvorfor det forholder sig sådan, men opdager altid, at det er tilfældet og tilfældets musik, der har præget mig, siden jeg var barn.

Denne artikel er tænkt som en håndsrækning til alle, professionelle som amatører, der har lyst til binde an med at spille tidligere tiders musik, og som stiller sig meget tøvende over for den store udfordring, som spørgsmålet om ornamentik udgør. Der er mange spørgsmål, der skal besvares, og man må vel at mærke holde sig for øje, at det er en stillingtagen i sig selv, hvis man blot viger udenom.

Thomas Jensen (1898-1963) var nok en af de betydeligste danske kapelmestre nogensinde, skønt han hurtigt forsvandt ud af offentlighedens hukommelse. I juni 2021 lancerede pladeselskabet Danacord imidlertid en serie, der juli 2022 foreløbig omfatter 13 dobbeltalbum under signaturen The Thomas Jensen Legacy. Forfatteren fortæller om fænomenet Thomas Jensen og dykker ned i det rige materiale.

Tv-seriernes titelsekvenser har ændret sig afgørende inden for de seneste små tyve år både i udformning, betydning, længde og placering. Palle Schantz Lauridsen undersøger udviklingen, idet han henter sit  analytiske materiale i fire tv-serier, der på forskellig vis tager afsæt i Arthur Conan Doyles fortællinger om Sherlock Holmes.

Sjostakovitjs musik opfattes af det vestlige publikum meget ofte som kommentarer til statens og kommunistpartiets gøren og laden. Er hans værk loyalt og sympatisk indstillet over for styret, eller er der snarere tale om en skjult kritik af samme? Er det noget, vi kan høre i musikken? Og er det en vigtig diskussion for os som lyttere af Sjostakovitj?

Hans-Arne Hausted undersøger forskellen i spillemåden mellem dansk og svensk spillemandsmusik og sætter fokus på rytmefornemmelse og forsiringspraksis. Undervejs gør han sig betragtninger over overleveringen af melodimateriale, videreførelsen af spillestil og begrebet "tradition", som altid har spillet en stor rolle i spillemandsmiljøets selvforståelse.

Der findes ikke en én-til-en oversættelse fra node til klingende musik, men noderne sætter en ramme, inden for hvilken musikeren kan bevæge sig, ”interpretere” siger vi. Men forholdet mellem nodetekst og fortolkning er slet ikke så entydigt, som man skulle tro. Den anden halvdel af musikhistorien handler om det, der falder uden for rammerne, og om hvordan rammerne til stadighed er til forhandling og stadig flytter sig.

Musikken er godt for noget: musikken kan være terapeutisk, den kan formidle fællesskabsfølelsen, styrke børns udvikling af matematisk kompetence etc. Men for de allerfleste er musikken først og fremmest et gode i sig selv: Den har en iboende værdi, og det er den, Christian Kock søger at beskrive i sin artikel.