Jonas Olesen har skrevet en biografi om Jørgen Plaetner: en stort set ukendt komponist inden for en nichegenre i et land, der ikke ligefrem har tradition for at hylde sine elektroniske pionerer. Næppe et udgangspunkt for en bestseller.

Netop denne udfordring adresseres allerede i bogens forord, hvor Plaetners nuværende status sammenlignes med blandt andre Else Marie Pades, som trods alt har opnået en vis anerkendelse de seneste år. Scenen er sat for en bog, der på mange måder er skrevet på trods.

Alligevel havde jeg svært ved at lægge den fra mig, da jeg først kom i gang. Bogen er velskrevet, og Plaetners - i dansk sammenhæng ganske enestående - livshistorie og stædige pionerånd viser sig hurtigt at være fascinerende læsning. Særligt førstehåndsberetningerne fra møder med og opførelser af samtidens største komponister er guf for en elektronisk musiknørd som undertegnede. De tegner et portræt af en komponist, der i en periode befandt sig tæt på nogle af efterkrigstidens mest afgørende strømninger i europæisk elektronisk musikhistorie.

At der f.eks. var dansk repræsentation ved de tidligste møder i Darmstadt, var nyt for mig, og kapitlet om Plaetners oplevelser herfra læste jeg med stor interesse. Det giver også god mening, at han tog inspirationen med hjem til kolleger som Ib Nørholm, Per Nørgård og Niels Viggo Bentzon.

Bogen ledsages af en genudgivelse af en række af Plaetners værker fra pladeselskabet Dacapo. Her kan man høre de fleste af de værker, der omtales i teksten. Meget belejligt er der trykt et lille højtalerikon ved hver reference til musik der også findes på pladen.  Det gør det muligt at lytte til musikken samtidig med, at man læser Olesens grundige og teknisk udførlige beskrivelser af værkerne. Her mærker man tydeligt, at forfatteren ikke kun er historiker, men også selv udøvende inden for elektronisk musik.

Optagelserne giver samtidig et klart indblik i Plaetners inspiration fra Darmstadtskolen, ikke mindst fra Karlheinz Stockhausen. Man får næsten lyst til, at der også fandtes en ledsagende udgivelse med nogle af de værker, der i bogen fremhæves som Plaetners inspirationskilder.

Bogen følger også Plaetner, da han senere opbygger elektroniske musikstudier først i Kalundborg og siden i Holstebro. Hans musik bliver kun mere imponerende, når man forstår, hvor enkelt det udstyr var, han arbejdede med: ”Studiet var i begyndelsen indrettet ret sparsomt og bestod udover [to Movic-båndoptagere] kun af et antal tonegeneratorer, mikrofoner og højttalere.”

Det er fascinerende at høre, hvor meget musik, Plaetner formår at frembringe med så få midler, især set i lyset af de næsten uendelige muligheder, der i dag står til rådighed for enhver med en computer.

Senere får han mulighed for at etablere et egentligt elektronmusikstudie i Holstebro, hvor han udnævnes til Danmarks vist nok første og sidste stadskomponist. Her udfolder Olesen et til tider tragikomisk sammenstød mellem Plaetners kompromisløse idealisme og det jævne, driftsorienterede, kommunale Danmark.

Fortællingen om det misforståede geni løber som en stille understrøm gennem bogen, der også slutter med en form for opfordring:

Interessen i nyere tid for Plaetners musik må beskrives som relativt lille. Dog skulle der være en vis sandsynlighed for, at især hans elektroniske værker kan interessere både nutidige lyttere og nutidige elektroniske komponister. Plaetners rastløse, uslebne og fantasifulde elektroniske værker berettiger i sig selv en sådan interesse […] [og] kan etablere et bredere historisk fundament under den nutidige danske elektroniske musik.

Om bogen vil føre til en egentlig genopdagelse af Plaetner, sådan som det skete for Pade i 2010’erne, må tiden vise. Men den er et overbevisende første skridt. For mit eget vedkommende har den i hvert fald vakt en ny nysgerrighed efter komponisten og samtidig udfyldt nogle manglende brikker i fortællingen om dansk elektronisk musikhistorie.