Thomas Husted Kirkegaard er musikforsker, har en ph.d. fra Aarhus Universitet i musikvidenskab og er i forbindelse med sit forskningsprojekt om danske kvindelige komponister (Musikmuseet og Nationalmuseet) stødt på den talentfulde danske komponist Tekla Griebel Wandall, som levede og virkede i årene 1866-1940.

Han er under arbejdet med at opspore og kortlægge hendes livsværk - for størstedelen ikke-udgivne manuskripter, som han nu næsten 100 år senere er ved at få gjort klart til udgivelse - også blevet nysgerrig på hendes liv og på mennesket bag musikken.

Med denne lille anbefalelsesværdige biografi ruller han glemslens gardiner op for værker og en kvindeskæbne, som udfolder sig i tiden omkring og efter forrige århundredskifte. Man møder en kvinde, stærk og klog, tidligt kvindepolitisk dybt engageret, et unikt og tilmed anerkendt ungt talent, som får mulighed for at uddanne sig hos tidens bedste kræfter, som komponerer, tegner og skriver med en særlig, i starten succesfyldt, mission, men som sørgeligt drukner i potter, pander, børn og bleer, svigt og hullet økonomi, men ikke mindst - i tiden. Thomas Husted ser først og fremmest hendes kuldsejlede historie i lyset af en række mænd omkring hende.

Tekla Griebel var tæt knyttet til sin far, den tyske musiker Theodor Griebel (1829-1900), som var hendes første lærer, og som loyalt stod bag hende og bl.a. assisterede hende med instrumenteringen af flere af hendes større kompositioner. Da han dør, står hun som 34-årig alene, og trods succes og faglig medgang befandt hun sig i en usikker position som ugift i en tid, hvor kvindens opgave først og fremmest lå i at være hustru og mor.

I nogle år havde hun været dybt forelsket i den kendte svenske operasanger Algot Lange (1854-1900). Men han var gift, og en da han endelig lod sig skille, giftede han sig til hendes fortvivlelse med en anden. Det slog hende helt ud.
Hun valgte til sidst - tvunget af omstændighederne - at gifte sig med en ældre, svagelig beundrer, teologen Frederik Wandall. Ganske snart efter forlovelsen opsagde han sit ellers sikre præstejob, og hun måtte arbejde hårdt med undervisning i klaver, sang, musikteori, så hun kunne forsørge ham og snart også deres lille søn. Samtidig formåede hun - med visse afbræk, overvældet af de praktiske opgaver - at forfølge sine egne mål. Hun skrev bøger i musikteori, et pædagogisk værk om musikundervisning for børn, hun udviklede og analyserede sangteknikskoler - og holdt aldrig op med at komponere!

Thomas Husted Kirkegaard nævner et sidste, men måske mest afgørende svigt, der endte med at rive tæppet væk under hendes fremtid som udgivende komponist, og en vægtig grund til at hendes musik er blevet glemt af eftertiden. Forlæggeren Henrik Hennings (Den kgl. Hofmusikhandel) havde fra Griebels tidligste tid som komponist været hende en stor støtte. Han udgav flere af hendes værker og promoverede hende på alle måder, også ved musiksaloner og middage i sit hjem, og han og hans kone inviterede hende med bl.a. på private vinrejser. Over 10 år udvikledes noget, hun anså for et venskab, og det må være kommet som et chok, da han i 1902 kort meddelte, at hendes værker ikke mere var interessante for ham, da de ikke kunne sælges.

Hun kaster sig de følgende år over sin undervisningspraksis, arrangerer koncerter, foredrag og lyrikaftener med sin mands digte, men omkring 1910 er hans nerver i så dårlig stand, at familien er nødt til at flytte væk fra byen, og hun bliver dermed helt isoleret fra Københavns musikliv. Igen må hun forsøge at oparbejde en elevkreds for sin undervisning, og selvom hun er ved at bryde sammen under arbejdspres, komponerer hun stadig. Uden mulighed for offentliggørelse, da Hennings ikke længere vil udgive hendes musik, præsenterer hun nu i stedet dele af sine værker på koncerter og i opførelser med venner og med sine elever og bliver en tid et lysende musikpædagogisk omdrejningspunkt i Fredensborg.
Først i 1928 får hun med økonomisk støtte fra gode venner igen udgivet nogle sange nu på Wilhelm Hansens forlag – et forlag som tidligt udtrykte interesse for at udgive hendes værker, men som hun dengang afviste af loyalitet overfor Det kgl. Hofmusikforlag og Henrik Hennings.

De ganske alvorlige anslag fra hendes livs mænd blev på det personlige plan opvejet af store og varme kvindevenskaber og af de vigtige engagementer i forbindelse med den hastigt fremvoksende kvindebevægelse, som Griebel var dybt engageret i og blev musikalsk bannerfører for. Sidst i 1920’erne mødte hun den velhavende Alice Shaw, gift med en kendt højesteretssagfører. Deres hjem i Fredensborg fungerede som et kulturelt centrum, hvor landets allerbedste musikere og kunstnere kom, og parret var blevet meget betagede af hendes musik. De arrangerede bl.a. koncerter med hendes værker og støttede hende vedvarende på mange måder bl.a. ved at finansiere udgivelserne hos Wilhelm Hansen i 1928. Alice blev klaverelev hos Tekla, de blev efterhånden nære veninder, og til hende overlod Teklaen stor del af sine manuskripter til opbevaring og senere videregivelse til Det kgl. Biblioteks arkiv. I Shaws hjem mødte Tekla en anden kvinde, som hun udviklede et varmt venskab med, forfatterinden Ingeborg Buhl, og netop deres brevveksling er sammen med uddrag af Ingeborgs erindringsbog med til at kaste lys over Teklas sidste år.

Tekla var hele sit liv optaget af teosofiens filosofi og teorier om musik og farvers samspil og indflydelse på psyken, om vigtigheden af musik i opdragelsen af børn, om nødvendigheden af pacifisme og af menneskers ligestilling med hinanden. Teosofisk Selskab var netop i 1875 blevet grundlagt i USA, og teosofi og spiritisme var i slutningen af 1800-tallet en mod- og modebølge, som skyllede ind over verden i kølvandet på Videnskabens cool’e insisteren på, at al eksistens udelukkende beror på mål og vægt.

Men med det tidlige 1800-tals nationalisme og med industrialismens opkomst og hastige vækst kom der vind i krigseuforien op til den første verdenskrig. Mon ikke tidens larm ganske så effektivt eroderede ideer om musik for børn, pacifisme og ligestilling mellem kønnene ned til ingenting, hvorfor værker skabt i netop den ånd blev - ikke salgbare?

Hvis et mandsdomineret samfund var den første store stopklods, elendige mandlige partnere den næste, bør man måske også tænke på, at Tekla Griebel Wandalls voksne liv udspillede sig i en tid, hvor tumult og vold, banebrydende kvindekamp, den første verdenskrig, revolutioner, magtskifter og en dødbringende pandemi var i gang med at ændre verden totalt. Det indvirkede også på mange forskellige beslutninger og tendenser i Danmark.
Tekla har nok ikke haft mulighed for at være fuldstændig klar over, hvad hun egentlig var oppe i mod, men hun anede det nok. Alligevel mistede hun aldrig troen på, at det, hun kunne, havde værdi, og at det, hun havde skabt, var vigtigt og skulle bevares. Til eftertanke og respekt hører historien om hendes utrættelige indsats for at redde sine værker for en mere rolig, lydhør og kønsligestillet eftertid - et stort arbejde med katalogisering af de over 100 manuskripter, og deponering af de vigtigste på Det kgl. Teater, Aarhus Universitet og Det kgl. Bibliotek – for dermed at muliggøre senere udgivelse og en retfærdig bedømmelse.

Og nu er endelig nogle projekter i gang med at løfte Tekla Griebel Wandalls musik ud i lyset. På grundlag af Thomas Husted Kirkegaards forsknings- og editeringsarbejde forberedes nu udgivelse på forlaget Edition-S af flere af hendes uudgivne værker, og på Det kgl. danske Musikkonservatorium er projektet Danish Diction in Artsong under udvikling. Dette projekt stræber efter at øge kendskabet til dansk musik ved at tilgængeliggøre danske sangtekster for ikke dansktalende sangere (video-dokumentation med underliggende tekst, lydskrift og ord-til-ord oversættelse). Pilotprojektet kører, mens dette skrives, og inkluderer bl.a. nogle af Teklas sange, som hermed, som nogle af de første danske sange, tilgængeliggøres for andre end danskere, med håb om at de vil blive sunget rundt i verdens koncertsale.

Der er kun tilbage at takke Thomas Husted Kirkegaard for et nødvendigt og nobelt arbejde!