At Johan Adam Krygell (1835-1915) i begyndelsen af 1867 ankom til København for at begynde sine studier på det nyoprettede Kjøbenhavns Musikkonservatorium, skyldtes formodentlig udelukkende, at han havde netværket i orden. Datidens to magtfulde musikmænd, J.P.E. Hartmann og N.W. Gade, havde forinden stiftet bekendtskab med nogle af Krygells kompositioner, og Krygells arbejdsplads, Herlufsholm Kirke ved Næstved, havde bevilget orlov til musikstudierne. Vejen til en egentlig musikkarriere var således banet for den ukendte provinsorganist.

Krygells livsbane ligner på nogle punkter H.C. Andersens grimme ællings historie. Han vokser op i et miljø, hvor han er fremmed i den forstand, at hans familie vil, at han får en håndværkeruddannelse, mens han selv hellere vil musikken. Den unge Krygell spiller violin i to lokale orkestre og skriver også musik, men må alligevel acceptere at lære malerfaget. Karrieren som maler får dog en brat ende, da det viser sig, at Krygells fysik ikke kan tåle en tilværelse i giftige dampe. Han bliver i stedet organistvikar og siden organist, men det er først, da han nogle år senere kommer til København – og her er han også fremmed de første mange år - at Krygells talent for alvor får en basis at folde sig ud på. Det gør ikke noget at være født i andegården, når man kun har ligget i et svaneæg!

Jørgen Hansens biografi i forlaget Multivers’ serie om danske komponister er resultatet af forfatterens mangeårige interesse for komponisten, musikeren og underviseren Krygell. Bogen blev lanceret i efteråret 2023 ved en kombineret koncert og bogreception i Matthæuskirken på Vesterbro, hvor Krygell i 1880 fik stillingen som den dengang nyopførte kirkes første organist.

Bogen er gennemresearchet og skrevet i et letflydende sprog, som inviterer en bred læserskare til at stifte bekendtskab med dens hovedperson – i hvert fald hvis læseren uden musikkundskaber formår at springe hen over de musikalske fagudtryk i omtalen af Krygells værker. Det er dog næppe hvem som helst, der finder på at læse om én af Danmarks mindre kendte komponistprofiler. Med værkfortegnelse, litteraturliste, person- og værkregister samt noteapparat er biografien i høj grad et stykke videnskabeligt arbejde. Men det er glædeligt, at Jørgen Hansen sprogligt formår at formidle Krygells liv og virke, så læseren så at sige kan have bogen liggende på natbordet og ikke behøver at sidde ret op og ned på en hård stol for at følge Krygell. Hatten af for dét!

Også en liste med 18 ansøgninger fra Krygell om økonomisk støtte fra det daværende kulturministerium er opført bag i bogen, for her har Jørgen Hansen hentet mange af sine oplysninger. Af listen fremgår det, at en del af ansøgningerne handler om penge til at rejse. Som mange af sine samtidige tog Krygell på studie- og dannelsesrejser i Europa for at lære og for at hente inspiration. Stilistisk set såvel som genremæssigt er Krygells produktion da også broget - vel at mærke i positiv forstand. Jørgen Hansen beskriver hans musikstil som en kombination af senromantisk ekspressivitet og barokkens kompositionsmåder (s. 117). F.eks. komponerer Krygell romantisk orgelmusik inspireret af bl.a. Widor og både 24 præludier og fugaer for orgel à la Wohltemperiertes Klavier og 24 strygekvartetter i alle tonearter, sidstnævnte mere for øvelsens skyld end med opførelse for øje.

Undervejs i rejsen gennem Krygells verden får læseren fornøjelsen af at få en del dansk musik- og kulturhistorie med. Det handler om alt fra hierarkiet i dansk musikliv i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede til repertoireskiftet i Tivolis koncertsal, da Balduin Dahl i 1873 overtager taktstokken efter H.C. Lumbye. Tænk, at man i slutningen af forrige århundrede opførte ny kompositionsmusik i Tivoli! Det er svært at forestille sig i dag.

Apropos hierarkiet i dansk musikliv og Tivoli er det bemærkelsesværdigt, at Carl Nielsen er helt fraværende i fremstillingen. Carl Nielsen sad i netop Tivolis Koncertsals Orkester i 1880’erne, og hans og Krygells veje må have krydset hinanden nogle gange, selv om Carl Nielsen hører til generationen efter Krygell. Ligeledes må Krygell ikke have kunnet undgå at mærke Carl Nielsens stigende indflydelse i dansk musikliv. Men kilderne nævner øjensynligt ikke noget om Carl Nielsen. Krygell har simpelthen ikke brugt tid på at skrive om sine samtidige kolleger.

Og hvorfor kender vi så ikke Krygells musik i dag? Adspurgt siger Jørgen Hansen selv, at det nok skyldes det radikale skift, der kom med Carl Nielsen og de komponister, der fulgte med ham. Der befinder sig en del musik af Krygell på www.imslp.org og selvfølgelig på Det Kgl. Bibliotek, men musikken er fraværende i koncertprogrammerne.

Måske er der også noget i, at Krygell stilistisk set ikke var banebrydende. Han komponerede i mange genrer og lod sig inspirere af bl.a. Wagner, som i slutningen af 1800-tallet ellers var for avanceret til den danske andedam. Men samtidig levede Krygell tidsmæssigt side om side med bl.a. Stravinskys Sacre du Printemps og den atonale musik i begyndelsen af det 20. århundrede uden at tage nogen af disse nye former for tonesprog til sig.

Uanset hvad, er der grund til at glæde sig over Jørgen Hansens velturnerede Krygell-biografi.