Kærligheden til Kashmirs musik og skrøbelige, kryptiske tekstunivers skinner tydeligt igennem hos Karina Edlund Jensen i hendes behandling af Kashmirs udgivelse The Good Life. I en personlig og legende tone føres vi kronologisk igennem et før, et under og et efter udgivelsen i 1999.

Der kan næppe herske tvivl om Kashmirs centrale placering i dansk rockhistorie op gennem 1990’erne og de tidlige 00’ere, og det er derfor oplagt, at orkestret og deres kerneudgivelse, The Good Life, er omdrejningspunktet for en bog i serien Danske albums, udgivet på forlaget Multivers i samarbejde med spillestedet VEGA og Roskilde Museum, ROMU. Serien redigeres af Jan Poulsen og Henrik Marstal, begge solide stemmer og bidragsydere i debatten og historien om dansk populærmusik.

Bogen er trykt i et lækkert layout og et A5-format lige til lommen, og i bogen finder man relevante fotografier og illustrationer, der giver dybde til tekstens beskrivelser. Bogen baserer sig på et omfattende kildemateriale, herunder ni interviews som Edlund Jensen selv har lavet. Først og fremmest har forfatteren talt med de fire bandmedlemmer Kasper Eistrup, Asger Techau, Mads Tunebjerg og Henrik Lindstrand. Interviewene er dugfriske, foretaget fra slut 2023 til start 2024, og citater fra disse interviews drysses gavmildt ud over alle bogens afsnit, hvilket giver bogen en værdifuld aktualitet og autenticitet. Ud over de fire bandmedlemmer interviewes også prominente musikalske personer og centrale informanter som f.eks. James Guthrie (tidligere producer for Pink Floyd), den danske producer Jonn ’Joshua’ Schumann og musiker Tim Christensen – alle personer, der spiller en rolle i tilblivelsen af albummet The Good Life.

Bogen afspejler således forfatterens egen journalistiske verden qua hendes virke som kulturjournalist og musikformidler ved Berlingske, Gaffa og Urban. Evnen til at formidle og omsætte indsamlet viden i et levende sprog er uden tvivl bogens styrke. Helt så stærk fremstår forfatteren ikke, når det handler om at gå musikanalytisk til stålet, og jeg havde forud for min læsning en klar forventning om mere ekspertise på den musikfaglige del. Behandlingen af selve musikken og teksterne bevæger sig på overfladen, og det kan virke lidt tilfældigt, hvilke elementer i musikken og teksterne, der fremhæves og hvorfor. Bogen er mere en fortælling om tilblivelsen af albummet, om energien og overvejelserne i orkestret, om orkestrets oplevelser med produktionen og den efterfølgende succes, end det er en rejse ind i det musikalske og lyriske univers.

Bogen kan ses som en slags opfølgning på Karsten Torstings dokumentar Rocket Brothers – tæt på bandet Kashmir (2003), der følger Kasper Eistrup og orkestret tæt og giver et personligt indblik i den tomhedsfølelse, der fulgte efter succesen med netop The Good Life. Karina Edlund Jensen tager os endnu længere tilbage. Hun tager sit afsæt i ungdomsårene og fortæller om orkestrets transition i både lyd, lyrik og arbejdsmetoder frem mod The Good Life i 1999.

Bogen er således kronologisk opbygget og leder os i første kapitel tilbage til 1990 og til en tid omkring Kastanievej Efterskole, DM i rock og MTV. Forfatteren tegner indsigtsfuldt en (sam)tid, hvor en ung og vild version af Kashmir lander deres første pladekontrakt i 1993 og bliver et af flere nye danske Grunge-inspirerede rockbands på den danske scene.

De næste kapitler giver læseren et indblik i de kreative processer omkring komposition og tekstskrivning af det materiale, som kommer til at ligge på udgivelsen The Good Life. Vi hører om Eistrups inspiration fra f.eks. Dylan, Cohen og Radiohead, og får en forståelse for sammenhængen mellem Eistrups udvikling som menneske og udviklingen henimod et mere følsomt musikalsk udtryk og mere flertydige, komplekse tekster. Vi får et nænsomt indblik i Eistrups udvikling som sangskriver og hans erkendelse af, at han ikke er ”forkynder af sandheden”, som Eistrup selv kalder det. ”Det væsentlige er at transportere en følelse, som kan være ret abstrakt og uden facit”. F.eks. låner Eistrup titlen ”Lampeskærm” fra et digt af Kenneth Kruse til sit nummer ”Lampshade” og forklarer, at lampeskærmen kan forstås som en metafor for den barriere, ”der kan stå mellem et klart blændende, lys, og så den virkelighed som befinder sig derude”. I det hele taget tydeliggør kapitlerne, at der er lang vej endnu, før de ti nye, funklende musikalske perler kan komme ud i netop virkeligheden, ud af lampeskærmens skygge. Forude venter en langstrakt studieproces og en lige så lang produktionsfase.

Beskrivelsen af Kashmirs ophold i James Guthries studie i det nordlige Californien er interessant af flere grunde. Først og fremmest er det væsentligt at høre om fire unge danske musikeres møde med en så legendarisk producer som Guthrie. Særligt i overgangene mellem numrene på pladen får Guthrie m.fl. indlejret musikalske lag, der forbinder Kashmirs musikalske univers med Pink Floyds lyd. Læsningen af disse passager kan med fordel kombineres med en nærlytning af The Good Life. Det er berigende og informativt. Til gengæld har dette afsnit og en række andre en tendens til at blive for anekdotiske. Bevares, det er da underholdende at høre om Kashmirdrengenes møde med vilde bjørne og høj sne – men er det væsentligt for sagens kerne: Musikken?

Endelig berører Karina Edlund Jensen livet efter udgivelsen af The Good Life. Hun undersøger orkestermedlemmernes håndtering af national berømmelse samt udeblivelsen af det internationale gennembrud. I en sammenklipning af citater får vi et hudløst ærligt indblik i de opture og nedture, der følger med, når lampeskærmen fjernes og orkestrets ideer og inderste tanker bliver til andre menneskers ejendom - til fri afbenyttelse og fortolkning. Særlig interessant er passagen om de mange særtryk af vinylcovers, der sælges til støtte for Københavns hjemløse i 2001. Som en grafisk gave dedikeres ni sider i bogen til gengivelse af disse - for formentlig mange - totalt ukendte covers, alle designet af Eistrup og Tunebjerg.  Illustrationerne tilbyder et visuelt indblik i orkestrets underfundige humor og kreative strøm, som i øvrigt beskrives igennem hele bogen.

Bogen åbnes med det spørgsmål, som driver forfatterens undersøgelse: hvad gør The Good Life til noget særligt? Og giver bogen så svaret? Gennem forfatterens omsætning af et grundigt journalistisk arbejde, får vi i hvert fald en del af svaret. Resten må vi selv finde ved at dykke ned i musikkens følsomhed og lyrikkens flygtige kompleksitet og mærke, hvad der rører sig. Bogen er i hvert fald en god anledning til både at genbesøge Kashmirs musikalske univers samt hele det bagkatalog af rockmusik, som Kashmir står på skuldrene af. God rejse.