Det er intet mindre end bjergtagende at læse om den vanvittige og stædige rejse, som journalisten og forfatteren Sophy Roberts begiver sig ud på i denne bog, der er en slags mikstur af rejseberetning og musikalsk kulturhistorie. Den handler, som titlen angiver, om klaverer i Sibirien, men også om meget mere.

I 2015 satte den uforfærdede britiske journalist sig for at finde ud af, hvad der blev af den rige musik- og klaverhistorie i Rusland, som spredte sig til overraskende fjerne egne i Sibirien. Hvor blev de instrumenter af, som engang udgjorde en vigtig del af Ruslands kulturliv? Og kan forfatteren finde et godt, historisk klaver til veninden og pianisten Odgerel Sampilnorov, som bor i Mongoliet?

Det lyder lidt som at ville indfange røgringe fra for længst udbrændte piber og cigarer. Men Roberts nøjes ikke med at gå i arkiver og på læsesale. Hun rejser rent faktisk til Ural-bjergene og syd på til Bajkal-søen, ned langs grænserne til Kasakhstan og Mongoliet, og nordøst på til så fjerne egne som Khabarovsk og Kamtjaka for at finde fysiske eksemplarer af tyske, britiske, franske og russiske klaverer. Hun vil skrive deres historier, som også er historier om de mennesker, der ejede og spillede på dem, og som er en del af Ruslands fascinerende og voldsomme historie.

Roberts skriver med sproglig appetit og musikalitet. Undervejs væves musikreferencer og poesi ind i fortællingen. Det er - også i kraft af Noa Kjærsgaard Hansens fine oversættelse - blevet til en yderst læseværdig prosa. Hør bare anslaget om det store land, som forfatteren helt åbenlyst har besøgt (s. 13):

”Sibirien er langt mere end blot en region på landkortet: Det er en følelse, der er svær at ryste af sig, en temperatur, lyden af søvnige snefnug, der daler ned på puder af sne, og knirkende, uregelmæssige skridt, der nærmer sig bagfra. Sibirien er en tøjkrise - for kold om vinteren og for varm om sommeren - med træhytter og skorstene, der bøvser liggrå røg ud på en stor, hvid himmel. Det er en melankoli, en filmisk romantik dyppet i klart måneskin, rolige togrejser, rør viklet ind i sækkelærred og en ødelagt gynge, der hænger i knirkende kæder. Man kan høre Sibirien i de store bløde akkorder i russisk musik, der fremmaner roen fra vortebirktræer og den bølgende vintersne.”

Jagten på klaverer fører hende ikke blot på sporet af en halvt udvisket musikalsk fortid, som en række glemte og faldefærdige flygler på de mest øde steder vidner om. Roberts udfolder også en spændende kulturhistorie om det mytiske Sibirien, der viser sig at være meget mere end Gulag-fangelejre og sovjetisk industri. Ud af hendes rejse træder en rig, detaljeret og menneskenær skildring med historiske nedslag igennem de seneste 250 år.

Orienteringen imod vestlig musikkultur og klavermusik begyndte for alvor med det russiske tsarvælde i 1700-tallet, hvor italiensk opera og fransk taffelmusik kom på mode. I første halvdel af 1800-tallet blev klavermekanikken så god og robust, at instrumenter kunne transporteres rundt til glæde for omrejsende solister. Den russiske ”klaverfeber” brød for alvor ud i 1840’erne med Franz Liszts rockstjerneagtige optrædener foran dånende publikummer. Hans turné i Rusland satte endda skub i den russiske klaverindustri. Men kaosset under den russiske revolution i 1917 knuste landets kulturelle arv. Klaverer og andre kunstgenstande blev smadret, stjålet eller smuglet bort. Klaverer og flygler blev transporteret på hestetrukne slæder eller på taget af togvogne ud i de sibiriske provinser fra aristokratiske hjem og fashionable saloner i Skt. Petersborg og Moskva. Under sovjetstyret blev klaverindustrien og musikkulturen med dens fabrikker og musikskoler underlagt statens idealer. Men alt dette sygnede hen med kommunismens sammenbrud. Klaverer blev stuvet af vejen, glemt i kældre eller rådnede op i øde landdistrikter. Dog ikke alle, for nogle instrumenter overlevede, takket være årvågne og musikalsk behjertede personer.

I hvert af de sytten kapitler rejser Roberts til en ny destination i det sibiriske kæmpeland og ruller historier ud om de klaverer, hun søger, de mennesker, hun møder, og de steder, hun befinder sig. Det er her, bogen udgør en rigdom af beretninger, som næsten konstant fascinerer.

Et eksempel er historien om fyrsteparret Sergej og Marija Volkorskij, der ender i en sibirisk fangelejr i tsartiden, fordi Sergej er medlem af den politiske oprørsgruppe decembristerne. Han undgår hængning, men forvises på livstid. Hans hustru vælger at følge ham, og med sig på den flere tusinde kilometer lange rejse har hun et klavichord, fastspændt på slæden. Efter ti år i fangelejr får parret lov til at flytte ind i et hus i Irkutsk, som bliver omdrejningspunkt for kulturelle og sociale aktiviteter. Da Roberts besøger parrets palæ, der i dag er museum, fører detektivhistorien om deres fine Lichtenthal-flygel til nye spor og oplysninger om andre historiske instrumenter i regionen.

I et af bogens grummeste afsnit sætter Roberts sig for at lede efter den russiske tsarfamilies sidste klaver. Men denne søgen fører hende lukt ned i en mørk og brutal del af russisk historie, nemlig revolutionen herunder tilfangetagelsen af tsar Nikolaj II, hans hustru og fem børn, som bliver dræbt på bestialsk vis. Drab, hvis indviklede efterspil af usandheder, dækhistorier og følelser stadig er et betændt emne i Rusland, forbundet med skam og fortrængning.

Jagten på klavererne fører også til dystre ekkoer fra Stalins fangelejre i Gulag og en uhyggelig statspropaganda, der gav sig udslag i tvungen assimilering af sibiriske folkeslag, som blev presset ind under sovjetisk ensretning både kulturelt og ideologisk. Og der er blindgyder, hvor Roberts ingenting finder som i det ugæstfrie og trøstesløse Kolyma i det nordøstligste hjørne af Sibirien.

Sophy Roberts drager ud, hvor de færreste i Vesten har været. Hun jager glemte flygler til verdens ende. Men lykkes det hende at finde et klaver, som er pianisten Odgerel og den righoldige beretning værdig? Det må man selv læse sig til, men sagt kryptisk, finder hun langt mere, end hun i første omgang havde forestillet sig.

Sibiriens glemte klaverer er ikke en fagbog om musik i traditionel forstand, men den afdækker på sin egen suveræne måde vigtige aspekter af, hvordan musik er en umistelig del af et lands kulturarv, geografi og historie, og endnu vigtigere: hvordan mekaniske instrumenter med tangenter, strenge og hamre har akkompagneret og sat sig dybe spor i menneskers liv.

Bogen er forsynet med et fyldigt noteapparat, en historisk-kronologisk oversigt over begivenheder samt navneindeks. Man kan desuden se levende billeder og høre musikalske lydklip fra Sophy Roberts’ rejseeventyr via hjemmesiden www.lostpianosofsiberia.com