Normalt anmelder vi ikke skønlitteratur på PubliMus, men i dette tilfælde vil vi gøre en undtagelse. Bag ved den kryptiske titel "Gunnar Berg Gaffky's" gemmer der sig nemlig et i en dansk sammenhæng noget usædvanligt litterært produkt: en digtsuite af den danske digter Jørgen Wassilefsky (f. 1943), inspireret af Gunnar Bergs voluminøse værk for soloklaver Gaffky's. Wassilefsky, der både er forlægger og redaktør, debuterede med sin første digtsamling i 2014, og har siden udgivet mere end 10 samlinger, alle på eget forlag og et par stykker i samarbejde med digteren Ib Laugesen. Med den foreliggende samling har Wassilefsky for første gang kastet sig over at belyse et klassisk musikværk digterisk.    

På engelsk er tilsvarende bogprojekter ikke helt så sjældne. Således udgav den britiske digter Joanna Boulter i 2006 digtsuiten Twenty Four Preludes and Fugues on Dmitri Shostakovich, hvor musikværket af samme navn anvendes som skabelon for en digtsuite, der kredser om komponistens liv og musik.

Gunnar Berg (1909-1989) komponerede Gaffky's i perioden fra marts 1958 til august 1959, primært på en række højskoler som han og hustruen Beatrice besøgte i perioden. Med sine 10 ”assortimenter” (som Berg franskinspireret kaldte de enkelte stykker) og en samlet spilletid på over halvanden time er Gaffky's et relativt stort værk, og man kunne frygte, at resultatet af at skabe en digtsuite rundt om værket ville udmønte sig i et litterært værk af brucknerske proportioner, men det er langt fra tilfældet. Wassilefskys digte er ultrakomprimerede, intense små vignetter, der forsøger at indkapsle en bestemt stemning i et enkelt fortættet udsagn. Lad "Gaffky’s 6" tjene som eksempel. Om dette assortiment har Berg selv fortalt, at det blev til som en genspejling af en tur, han og Beatrice havde gået hen over markerne, mens lærken sang. Wassilefskys digt til "Gaffky’s 6" lyder i sin helhed:

I hvidt, den
Ubønhørlige
Gentagelse

Ubevægelig, øverst oppe
Lærken
Hvis sitrende tilstedeværelse
Er et ukendt sprog

Den er i os
Som en utålmodig
Elskende

Mellem os/Tonernes
Fald i hvidt

Beatrice Berg spiller Gaffky's 6

Bemærk hvordan de første ord gentages i digtets sidste linje – og hvordan den første strofe netop henviser til den ubønhørlige gentagelse. Det er som et cirkulært digt.

Wassilefsky får også i dette digt indkredset et vigtigt aspekt ved Gaffky's: at det i meget høj grad var et fælles projekt for ægteparret Berg. Gunnar komponerede værket, men Beatrice spillede og fortolkede det -  og medvirkede i meget høj grad til at udbrede det. Rent privat blev værket til på et tidspunkt hvor ægteparret var uden midler og derfor måtte bo rundt omkring. Flere af de første assortimenter i værket er en form for betaling for ægteparrets logi. Værkets intime karakter får Wassilefsky understreget gennem strukturen i suiten: Først kommer en håndfuld digte under den samlende titel "Gunnar Berg", dernæst et enkelt digt med titlen "Beatrice Berg", fulgt af et lille og bevægende digt betitlet "Beatrice og Gunnar Berg". Først da kommer de 10 digte under overskriften "Gunnar Berg Gaffky's 1-10". Strukturen udgør således i sig selv et program for læsningen af digtene som et romantisk eller i hvert fald fælles projekt for ægteparret Berg.

På forsiden loves vi et efterskrift af Jens Rossel, den største Berg-kender i Danmark og formand for Arbejdsgruppe Gunnar Berg, der arbejder for at udbrede Bergs musik. Og vi får langt mere, end der loves: Rossels generøse efterskrift fylder over halvdelen af bogen, og vi får både en kortfattet biografi over ægteparret Berg samt baggrunden for klaverværket Gaffky's. Vi lærer blandt andet, at den besynderlige titel (med sin noget udanske genitiv-apostrof) skyldes, at værket har fundet sin inspiration hos den tyske bakteriolog Theodor August Gaffky (1850-1918), der er kendt for sin opdagelse af den salmonellabakterie, der forårsager tyfus. Berg udforsker i Gaffky's de mindste elementer i musikken, på samme måde som Gaffky med sit mikroskop udforskede de mindste bakterier i organismen. Det er musik, der billedligt talt skal ses med mikroskop. Denne indsigt sætter atter digtsuiten i et nyt lys: nemlig som sproglige udtryk for, hvordan musikken ville se ud under et mikroskop.

Bogen er, ikke mindst på grund af Rossels efterord, uomgængelig for Berg-entusiaster. Men det indblik i og tolkning af Bergs Gaffky's, som Wassilefskys fortættede digte bidrager med, gør den tillige til et smukt eksempel på kunstarter, der befrugter hinanden. At en række af Bergs egne tegninger er med, gør kun oplevelsen endnu større – de fleste uden signatur, men en enkelt tegning dog med den noget gådefulde signatur 'Stockhausen'!

Indholdet er altså stærkt anbefalelsesværdigt. Alene derfor er det synd og skam, at det er pakket ind på en så æstetisk utilfredsstillende måde. Digtene er sat nydeligt op, men efterskriftet roder. Teksten stopper midt på en side og fortsætter på næste side (side 63-64). Og noget umotiveret og æstetisk uskønt er indsat en koncertplakat (side 51), der har været relevant da bogen blev produceret, men en plakat for en koncert i anledning af Beatrice Bergs musik den 13. marts 2021 bliver hurtigt uaktuel – særligt når billedet står uden formidlende billedtekst.

En skarpere redaktør – eller endnu mere ønskværdigt: en grafiker med både overblik og sans for detaljen - havde gjort indholdet mere indbydende og fået det samlede produkt til at fremstå med den tyngde, det fortjener.